fbpx

Lån til bryllup

Gennemsnitsudgifterne for et dansk bryllup løber op i hele 52.500 kroner.

52.500 kroner er rigtig mange penge for de fleste mennesker, hvorfor det ikke er ualmindeligt, at mange arrangører tænker i budgetter og lånemuligheder. Et lån til bryllup kan være en rigtig god finansieringsmulighed, hvis man ikke har nogle velhavende forældre eller svigerforældre, som er villige til at afholde omkostningerne til bryllupsfesten.

I denne guide vil vi fortælle dig, hvordan du kan gøre dit drømmebryllup til virkelighed uden at blive ruineret. Alle har mulighed for at arrangere og afholde et uforglemmeligt bryllup – takket være de mange attraktive lånemuligheder.

Hvad koster et bryllup?

Bryllupper kan være rigtig dyre - Lån hurtigt penge i dagGoogler du dette spørgsmål, vil du erfare, at du ingenlunde er den første, som spørger om dette. Det er desværre ikke så ligetil at besvare dette ellers fine spørgsmål. Dog kan vi afsløre, at det gennemsnitlige bryllup koster omkring 52.500 kroner. Bemærk at et kirkebryllup typisk er betydeligt dyrere – læg gerne 20.000 kroner oveni førnævnte beløb.

Prisen afhænger ikke alene af antal gæster, men det har selvfølgelig noget at sige, om der skal købes mad og drikke til 20, 50 eller 200 personer. En god hovedregel går på, at det koster mellem 700 og 1.500 kroner pr. gæst afhængig af valg af mad, vin, lokalitet, underholdning m.v. Ingen siger, at man nødvendigvis skal købe al maden udefra, eller at man skal booke det dyreste band på markedet.

Om dit bryllup kommer til at koste 50.000 eller 200.000 kroner afhænger i høj grad af, hvor meget du er villig til at klare på egen hånd. Hyrer du folk til alt fra borddækning og madlavning til underholdning og oprydning, så bliver det svært for dig at holde omkostningerne nede. Dog er det selvfølgelig ikke noget problem, hvis dit budget rent faktisk kan følge med.

Et bryllup kan være stort og fancy, men det behøver det ikke nødvendigvis at være. Dine gæster forventer selvfølgelig at få noget godt at spise og drikke, men ingen bliver hjemme fra din fest, blot fordi du ikke har booket det eksklusive festlokale med havudsigt e.l. Husk at der venter en hverdag efter brylluppet, som gerne skal kunne fungere rent økonomisk.

Hvordan kan et bryllup finansieres?

I dette afsnit præsenterer vi dig for, hvordan et bryllup kan, men ikke nødvendigvis skal, finansieres. Om den ene eller anden mulighed er mest relevant for dig afhænger af din personlige økonomi. Der er for eksempel ingen grund til at gå ud at låne penge ude i byen, hvis du råder over en millionstor opsparing.

Hvem skal betale dit bryllup? Dig selv og din partner? Dine forældre? Dine svigerforældre? Det er du nødt til at tage stilling til. Man kan ikke tage det som en selvfølge, at ens forældre eller svigerforældre er villige eller rent økonomisk har mulighed for at give et tilskud. Dog skal man selvfølgelig ikke tøve med at takke ja, hvis man får dette fornemme tilbud. Tag evt. snakken med din partner og tag den videre dialog med jeres forældre, hvis de byder ind med et godt tilbud.

Hverken jeg selv eller mine forældre kan finansiere det ønskede bryllup – hvad gør jeg?

Du kan enten vælge at udskyde brylluppet, eller du kan søge en hjælpende hånd til det økonomiske. Sidstnævnte mulighed er nok at foretrække, hvis du for længst har friet til din udkårne og er mere klar end nogensinde før til at blive gift. Det er hårdt at skulle vente med at blive gift, hvis man er forelsket og altid har drømt om at få en ægtefælle. Dette behøver heldigvis ikke at blive bragt på banen, hvis man vælger at låne penge og dermed får styr på det økonomiske.

I næste afsnit informerer vi dig om dine aktuelle lånemuligheder.

Lån penge til dit drømmebryllup

Hvad koster et bryllup? Hvor skal pengene komme fra?

Det er to meget relevante spørgsmål. Det er især vigtigt, at man gør sig tanker om, hvor pengene skal komme fra. Man kan nemlig drømme nok så meget om fest og farver, men uden penge bliver disse drømme aldrig til virkelighed. Pengene kan komme fra et lån – for eksempel gennem en låneudbyder eller bank.

Online forbrugslån eller banklån? Valget er dit.

Skal du låne 50.000 eller 100.000 til finansieringen af dit bryllup, så skal du undersøge, hvor det er billigst at låne penge. I den anledning er det meget vigtigt at nævne, at den billigste lånemulighed for din tante ikke nødvendigvis er den billigste for dig. Låneprisen kan nemlig variere markant fra person til person. Dit kommende lånetilbud bliver udarbejdet personligt til dig – med udgangspunkt i din økonomi. En høj løn, ingen eller begrænset gæld og et højt rådighedsbeløb er noget af det, som kan trække op. Læs mere om dét at blive kreditvurderet på nettet, hvis du vil vide mere om, hvad der lægges vægt på i vurderingen.

Det famøse forbrugslån er ikke altid den billigste lånetype, men det er alt andet lige en nem og hurtig måde at låne penge på. Du kan ved at låne uden om banken typisk spare en masse tid og besvær. Det kan du, idet de mange online låneudbydere ikke er lige så kræsne med hensyn til, hvem de låner penge ud til. De beder for eksempel ikke om en grundig redegørelse for lånets formål eller for dokumentation af nogen art. Faktisk behøver du typisk slet ikke at fortælle, hvad lånet skal bruges på.

RKI kan være en hindring for at låne penge, men det er selvfølgelig kun noget, som du skal bekymre dig om, hvis du har misligholdt en kreditaftale af den ene eller anden art. Står du noteret i registret som dårlig betaler, kan du muligvis få problemer med at låne til det ønskede bryllup. Skulle det være tilfældet, så bør det være din partner, som står for at optage det ønskede lån.

Sådan holder du omkostningerne til dit bryllup nede

Lån penge til det smukkeste bryllupEr du så økonomisk presset, at du næsten ikke kan få hverdagen til at hænge sammen, så bør du enten udskyde eller droppe bryllupsfesten. Det er trods alt vigtigere, at du får din privatøkonomi på rette køl, inden du evt. bruger en formue på dit livs største fest. Her gælder det om at prioritere rigtigt. Bruger du 50.000 kroner på en bryllupsfest, så vil din gæld blot vokse sig større og ligeså dine bekymringer. Det er selvsagt ikke holdbart.

Så hvordan holder jeg mine omkostninger nede? Det vil vi gerne komme med flere kvalificerede bud på. En effektiv måde at spare penge på er ved at holde festen i hjemmet. Du kan med fordel holde festen i haven, hvis vejret tillader det. Så sparer du i hvert fald en masse penge på leje af festlokale. Du kan også spare penge ved at klare madlavningen, borddækningen, underholdningen og oprydningen selv. Måske har du nogle gode venner eller kollegaer, som vil give en hånd med. Generelt er det klogt at benytte sit netværk, når man skal forsøge at spare penge på festlige begivenheder såsom et bryllup.

Du kan også spare penge på dit bryllup ved udelukkende at invitere dine nærmeste. Det kan for eksempel være dine søskende, forældre, tætteste venner og måske et par kollegaer. Dog er det lettere sagt end gjort at vælge nogle fra, hvorfor denne mulighed måske ikke falder i din smag. Start evt. med at lave en gæsteliste og vurdér så herefter, om du vil invitere alle, eller om du vil vælge nogle fra. Når dette er gjort, bør du lave invitationerne og sende dem ud ved først mulige lejlighed, så dine nærmeste kan sætte et kryds i kalenderen med det samme.

Slutteligt vil vi anbefale dig at stå for selve planlægningen selv. Der er godt nok mulighed for at hyre en professionel bryllupsarrangør, men det er typisk en ret dyr investering. Derfor bør du overveje, om du virkelig behøver en bryllupsarrangør. De fleste klarer sig fint uden.

Hav en økonomisk buffer

Lad os antage at du gennem grundige beregninger er kommet frem til, at dit bryllup vil komme til at koste 65.000 kroner. Det beløb udgør alle dine udgifter – store som små. Spørgsmålet er så bare, om dine beregninger holder stik. Det gør de formentlig, men hvad gør du, hvis det bliver 5.000 kroner dyrere end beregnet og budgetteret?

Da der er mange ubekendte faktorer, er det en god idé at have en økonomisk buffer. Du kan for eksempel ikke forudsige, hvor meget dine gæster kommer til at drikke, hvorvidt der går noget i stykker, eller om din brudekjole bliver lidt dyrere end antaget. I den forbindelse vil en buffer være guld værd. Sæt gerne 5-10.000 kroner af til uforudsete og variable udgifter, så du er på den sikre side.

Husk at have en plan for, hvor meget du vil afdrage med om måneden. Denne faktor afhænger selvfølgelig af dit valg af løbetid. En kort løbetid er lig med en høj månedlig ydelse – til gengæld vil du hurtigt blive gældfri. Om du skal vælge en kort løbetid og en høj ydelse eller en lang løbetid og en lav ydelse er op til dig. Det er ikke desto mindre afgørende, at du ikke forpligter dig til en månedlig ydelse, som din privatøkonomi ikke kan bære. Dette vil blot føre til betalingsvanskeligheder – og sidenhen rykkerbreve m.v. Undgå dette ved at være realistisk mht. dit økonomiske råderum.