Hvorfor har jeg brug for en indboforsikring?

Hvorfor har jeg brug for en indboforsikring?

En indboforsikring er ikke lovpligtig, men de fleste har den alligevel. Den dækker alle dine private ejendele. Hvis uheldet er ude i tilfælde af brand, vandskade og tyveri, får du erstattet dit indbo. Det gælder både ting og reparationer på bygningen f.eks. gulv, ruder eller loft. Bliver du udsat for tyveri – også mens du er på ferie – dækker forsikringen ligeledes dine stjålne ejendele. Hvis der skal repareres en ødelagt dør eller et smadret vindue i forbindelse med indbruddet, er du også dækket ind.  Ifølge Det Kriminalpræventive Råd blev der begået 36.628 indbrudi 2014. Derudover kommer alle de andre skader som brandskader og vandskader, så det er bestemt værd at overveje at få en indboforsikring, hvis du ikke allerede har det.

Selv din cykel eller barnevogn er som regel dækket af indboforsikringen; også selvom den er opbevaret i en kælder eller et skur. Det eneste krav er, at tingene har været låst forsvarligt af.

Langt de fleste indboforsikringer indeholder desuden en ansvarsforsikring, der dækker, hvis du skader andre personer eller ting. Når du er på besøg hos familie eller venner, er det altså ikke en katastrofe, hvis din søn kommer til at vælte en vase eller spilder rød saftevand på gulvtæppet.

De færreste har råd til at lade være

En indboforsikring dækker ALT du har i dit hjem. Ikke mange mennesker har råd til at miste det hele i for eksempel en brand eller ved tyveri. Hvert år kommer en stor håndfuld danskere hjem fra ferie og oplever, at der mangler TV, computere, kontanter, smykker, osv. Hvis du ikke har en indboforsikring, står du ikke alene med en meget dårlig oplevelse, men der er heller ingen økonomisk hjælp at hente nogen steder.

Det anslås, at 13% af den danske befolkning ikke har en indboforsikring. Som oftest fordi de ikke har råd. Spørgsmålet er, om du har råd til et helt nyt hjem med alt dertilhørende inventar til dig og din familie, hvis du ikke har råd til en forsikring på et par tusinde årligt?

Samtidig kan det give anledning til akavede situationer, hvis du ved et uheld taber din bedste venindes nye ur på gulvet, så det går i stykker, men du ikke har råd til at erstatte det – og ikke har en forsikring til at gøre det for dig. At købe en indboforsikring kan snildt fås til 200-300 kr. månedligt, hvis du ikke ejer meget at større værdi. De penge vil i løbet af årene med højst sandsynlighed tjene sig ind igen. Det er i hvert fald risikabelt at regne med, at du ikke får brug for den.

 

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar