fbpx

Se listen: Dette er de billigste sommerferiedestinationer

Billigste sommerferiedestination

Selvom vinteren er over os og der er lang tid til sommer, så er der ingen der siger, at man ikke kan begynde at planlægge sine sommerferie allerede nu. Det er især en god ide, hvis man gerne vil spare en masse penge. Det er altid billigere at bestille rejser uden for sæsonen, og hvis man er rigtig heldig, så kan man finde rigtigt lækre rejser til meget billige penge. Det kræver blot lidt opfindsomhed, at man er villig til at gå på kompromis med destinationen og naturligvis en god portion eventyrlyst.

Her på listen finder du en række af de bedste billige rejsedestinationer, som du kan få glæde af til næste sommer. Nogle er gamle favoritter, men der er også et par bud på alternative former for ferie, som måske vil kunne friste. Så læs med og se hvordan du kan få en billig sommerferie.

Tallinn i Estland

Hvis man gerne vil opleve historiens vingesus uden at man skulle bruge en formue, så kan man med fordel prøve en tur til Estlands hovedstad Tallinn. Der er noget for enhver, uanset om man vil have historie eller storbystemning. Vil man have begge dele, så ar Tallinn en af de bedste destinationer i hele Europa.

De baltiske lande er næsten altid billige destinationer, men alligevel er Tallinn en glemt perle, som længe har stået i skyggen af byer som Prag og Vilnius. Men den tid er forbi.
Oplev hyggelig stemning i den enestående Kalamaja bydel, hvor man kan finde restauranter, cafeer og naturligvis en masse muligheder for shopping.

Tallinn er altså en rigtig god destination til en storbyferie, der koster en brøkdel i forhold til byer som Berlin, Amsterdam eller Paris. Helt sikkert et sted, som man ville ønske at besøge igen.

Lanzarote

Dette er en gammel kending, som de fleste nok har hørt om. Som en de kanariske øer, er Lanzarote er virkelig godt sted at tage hen, hvis man vil have garanti for sol og varme. Det oplagte sted til at dase i solen med en kølig drink og varmt sandt under fødderne.

Men der er naturligvis også rigeligt med ting at opleve på Lanzarote, hvis man ikke blot ønsker at ligge ved stranden eller poolen. Besøg vingårde og prøv noget af den lokale vin, der dyrkes i den vulkanske jord, som dækker øen. Timanfaya nationalparken har en masse spændende oplevelser for de, der vil se noget man ikke finder andre steder. Lanzarote byder naturligvis også på en række af de smukkeste vandreruter på de kanariske øer, så det er rigeligt at tage sig til.

Det allerbedste ved Lanzarote er at øen har en glimrende infrastruktur, hvilket gør det nemt at finde hoteller, transport og restauranter. Så man kan få en fantastisk solferie til sommer uden at skulle ruinere sig selv helt.

Norge

Hvis man ikke ønsker at rejse alt for langt væk, så kan man tage en tur over til vores nabo Norge. Det er en destination, der egner sig glimrende til de, der gerne vil have en sommerferie med masser af oplevelser i smuk natur og uden at skulle betale en masse penge for det.

Norge egner sig især godt til de, der gerne vil opleve en tur i vildmarken. Der er allemandsret, så man kan altså slå lejr hvor det passer en, og det gælder naturligvis også i de naturskønne områder, hvor Norge virkelig kan tage pusten fra en. Så hvis man ønsker en sommerferie ud over det sædvanlige, så tag færgen til Kristiansand og kør 100 km nord, og så er du i de norske fjelde. Her kan man slippe sin indre vildmand løs og få en masse lækre oplevelser.

Men vil man gerne have lidt kultur og byliv, så er den norske hovedstad Oslo altid et besøg værd. Der får man både storbyliv, men også en masse historie.

Oplev Norge rigtig billigt

God rejse

Vi håber at du har fået en smule inspiration til din sommerferie. Der er noget for enhver smag, og fælles for destinationerne er at de er ganske billige. Naturligvis findes der mange flere destinationer, hvis man vil have en billig sommerferie. Man skal bare lede og have øjnene med sig.

Søren Skriver
Søren Skriver

Søren Skriver har mange års erfaring med virksomhedsdrift og privatøkonomi. Her på siden blogger han om sine bedste råd. Søren er bl.a. medstifter af Ekonomi.dk.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Vind 10.000 kr! 

Tilmeld vores nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om 10.000 kr. Vi trækker lod én en gang om året.
Klik her og vind
close-link
Vind 10.000 kr.