fbpx

Så meget skal du tjene for at købe et parcelhus

tjene for at købe hus

Går du med drømmen om at købe et parcelhus? Ved du hvor meget, det egentlig koster? Hos Realkredit Danmark har de lavet undersøgelse af, hvad en familie med to børn skal tjene, hvis de skal realisere deres drøm om at købe et hus på 140 kvm. Dertil har de også undersøgt hvor stor en betydning, den geografiske placering betyder i forhold til prisen.

Den geografiske placering har stor betydning

Den geografiske placering har stor betydning for husets pris. Derfor er der også stor forskel på prisen alt efter, om du ønsker at bo i København eller Tønder. Undersøgelsen blev udført i august 2018, og den viser – uden overraskelse – at prisen for et parcelhus topper i hovedstadsområdet. Faktisk er 24 ud af 25 af dyreste kommuner i Region Hovedstaden.

Der er selvfølgelig taget højde for alle relevante aspekter i undersøgelsen. Det inkluderer bl.a. kommuneskat og priser på dagsinstitutioner. De har nemlig undersøgt hvilke kommune, der er dyrest at bo i, og det afgøres naturligvis i høj grad af boligpriserne i den givne kommune – og langt de fleste bliver overrasket over, hvor stor en forskel, der faktisk er.

De fem dyreste kommuner at købe parcelhus i

De fem kommuner, der kræver den højeste indkomst, kan du se herunder. Du kan herunder se den krævede indkomst på årligt basis, hvis du skal købe et alm. parcelhus i de fem dyreste kommuner:

  1. Frederiksberg: 1.137.403 kroner
  2. Gentofte: 1.050.246 kroner
  3. København: 1.028.890 kroner
  4. Lyngby-Taarbæk: 988.549 kroner
  5. Dragør: 932.884 kroner

De fem billigste kommuner at købe parcelhus i

Der skal ikke være nogen tvivl om, at der er stor forskel på, hvor mange penge, du skal tjene om året, for at købe et hus i de fem dyreste og de fem billigste kommuner. Herunder kan du se den krævede husstandsindkomst for at kunne købe et almindeligt parcelhus:

  1. Lolland: 625.785 kroner
  2. Lemvig: 622.480 kroner
  3. Ærø: 620.354 kroner
  4. Morsø: 616.119 kroner
  5. Tønder: 613.869 kroner

Forskel på over 400.000 kroner

Som du også kan se på de to lister, så er der tale om en forskel i kroner og øre, der er til at tage og føle på. Hvis du har i sinde at købe et parcelhus, der ligger på Frederiksberg, i Gentofte eller i København, så er det nødvendigt at have en husstandsindkomst på den anden side af en million kroner, for at kunne optage det nødvendige boliglån.

Skal du i stedet købe et hus i én af de billigste kommuner her i landet, så kan du som familie få grønt lys til at låne til et hus, selvom den samlede indkomst er 400.000 kr. mindre. I en kommune som Tønder, kræver det en samlet indkomst pr. måned, der lyder på 35.000 kr. pr. måned, hvis det hele skal hænge sammen og der skal være luft i økonomien.

Vil du gerne bo i hovedstadsområdet, men har du ikke råd? I så fald kan du kigge på priserne i kommuner, der er ca. en time. væk fra byen. Et parcelhus i Slagelse kræver f.eks. en husstandsindkomst på 687.900 kr.

Søren Skriver
Søren Skriver

Søren Skriver har mange års erfaring med virksomhedsdrift og privatøkonomi. Her på siden blogger han om sine bedste råd. Søren er bl.a. medstifter af Ekonomi.dk.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar