fbpx

Onlinelån vs. banklån – fordele og ulemper

banklån eller online lån

Du kan låne penge på mange måder. Én af dem er, at låne penge i banken, mens en anden er, at finde et lån på nettet. Der er både fordele og ulemper ved begge typer lån, hvorfor du skal gøre op med dig selv, om du foretrækker den ene eller anden type lån. Der er nemlig ikke noget, der er rigtig eller forkert – det hele er derimod en personlig vurdering.

Fordele og ulemper ved onlinelån

Fordele:

  • Det er en kort låneproces. Du kan typisk have penge stående på din bankkonto samme dag – eller senest inden for 24 timer. Hvis du skal bruge penge her og nu, så er det en væsentlig faktor.
  • Der er ikke nogle krav til, at du skal stille sikkerhed for lånet. Det betyder, du kan låne penge, selvom du ikke ejer noget af høj værdi. Det er en fordel, hvis du ikke har aktiver, der kan stilles som sikkerhed.
  • Du har ikke pligt til at redegøre for, hvad pengene skal bruges til. Du kan derfor bruge de lånte penge, som du ønsker. Det kan være alt fra renovering af dit køkken til et nyt TV til soveværelset.

Ulemper:

  • Du skal betale en høj rente, gebyrer og dermed er der mange omkostninger forbundet med et onlinelån. I sidste ende betyder dette, at du får en høj ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) på det givne lån.
  • I og med, at der er tale om en hurtig proces, så foretages der ikke en gennemgående vurdering af din økonomi og indkomst. Det kan betyde, du kan risikere at optage et lån, du reelt set ikke har råd til.
  • Du får ikke muligheden for at få vejledning eller feedback fra en rådgiver. Tværtimod, så har du selv det fulde ansvar for lånet. Det gør det svært og tidskrævende at finde frem til det helt rette lån.

Fordele og ulemper ved banklån

Fordele:

  • Oftest får du en markant lavere rente ved banklån end ved et onlinelån. Dertil har banklån også en lavere ÅOP, så lånet bliver billigere for dig, når alle omkostninger er blevet indregnet.
  • Forud for lånet bliver din økonomi vurderet af en bankrådgiver. Det er med til at sikre, at du har et klart indblik i din økonomi, hvor meget, du har råd til at låne, og at du ikke låner over evne.
  • Du får professionel vejledning af din bankrådgiver, så i – i fællesskab – kan finde den mest optimale låneløsning for dit vedkommende.

Ulemper:

  • Der stilles meget høje krav til låntagerne i bankerne. Det indbefatter blandt andet, at du kan stille noget som sikkerhed for lånet. Det kan gøre det svært at låne penge, hvis du ikke ejer større aktiver.
  • Du skal redegøre overfor bankrådgiveren, hvad lånet skal bruges til. Det er nemlig ofte et krav, at du bruger lånet til et specifikt formål. Det kan eksempelvis være køb af ny bil eller boligforbedringer.
  • Det kan være en lang proces, da der er mange skridt, du skal igennem, inden du kan få penge udbetalt. Det er en stor ulempe, hvis du mangler penge her og nu.
Søren Skriver
Søren Skriver

Søren Skriver har mange års erfaring med virksomhedsdrift og privatøkonomi. Her på siden blogger han om sine bedste råd. Søren er bl.a. medstifter af Ekonomi.dk.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar