fbpx

Hvad er reglerne for RKI?

rki regler

Der er en række kriterier, der skal være opfyldt, inden du kan registreres i RKI. Er du blevet registreret og er du af den opfattelse, at det ikke er retmæssig registrering? I så fald bør du undersøge de gældende regler på området, så du er på den sikre side. Reglerne er relativt simple og er derfor blevet udpenslet herunder.

Regler for registrering i RKI

Først og fremmest, så skal du være myndig og dermed være fyldt 18 år, for at kunne registreres i RKI. Endvidere er der krav til, at Persondataloven – Lov om behandling af personoplysninger følges i forbindelse med registeringen. Når det kommer til selve registreringen, så vil der være tale om én ud af tre forskellige registreringer.

  1. Virksomhedsgæld: Har du gæld til en virksomhed, så kan du blive registreret i RKI. Det kræver dog, du skylder mindst 1.000 kr. Der stilles også krav til, at din gæld er accepteret med en underskrift eller at der er afsagt dom i enten civil- eller fogedretten.
  2. Offentlig gæld: Reglerne for registrering i RKI på baggrund af en offentlig gæld forholder sig anderledes. Har du gæld til en offentlig instans, skal denne lyde på min. 7.500 kr., før du kan registreres. Du har krav på, at der skal gå min. fire uger fra modtaget varsling til registreringen reelt finder sted.
  3. Finansiel gæld: Hvis du har en finansiel gæld (f.eks. gæld til et låneselskab), skal der være afsagt dom i civil- eller fogedretten, før du kan registreres som dårlig betaler i RKI. Den skyldige restance skal desuden beløbe sig til min. 1.000 kr., før en registrering på baggrund af finansiel gæld er retmæssig.

Vær dog opmærksom på, at du kan risikere at blive registreret i RKI, på trods af de ovenstående krav ikke er indfriet. Skulle dette ske, er der tale om en fejlagtig registrering, som du derfor har krav på at få slettet, da den ikke overholder de gældende regler og love på området – herunder Persondataloven.

Er gældende eksempelvis ikke stor nok ift. de ovenstående krav eller har du ikke modtage de lovpligtige skriftlige varsler forud for din registrering, så kan du blot kontakte Experian, der administrerer RKI-registeret, og bede dem slette din registrering, da den ikke er retmæssigt foretaget.

Regler om varsling

Der er meget klare regler om varslinger, som kreditor skal leve op til, inden de kan registrere debitor i RKI. Alle varslinger skal være fremsendt skriftlig – det kan ske via enten e-mail eller fysisk brevpost. Du skal desuden være varslet med min. tre rykkere, inden kreditor kan registrere dig som dårlig betaler i Ribers Kredit Information hos Experian.

De første to rykkere skal være fremsendt med min. 10 dages mellemrum. Det er desuden ikke tilladt at varsle om registrering i RKI i de to første rykkere. Det er første i tredje rykker, at det er tilladt at varsle om dette. Faktisk forholder det sig således, at de er forpligtet til at varsle om en registrering i RKI, hvis de skal have lov til at indberette dig.

Læs også: Lån trods RKI

Søren Skriver
Søren Skriver

Søren Skriver har mange års erfaring med virksomhedsdrift og privatøkonomi. Her på siden blogger han om sine bedste råd. Søren er bl.a. medstifter af Ekonomi.dk.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Vind 10.000 kr! 

Tilmeld vores nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om 10.000 kr. Vi trækker lod én en gang om året.
Klik her og vind
close-link
Vind 10.000 kr.